Copyright © All rights reserved.
Referencer

Jeg har efterhånden skrevet ikke så få taler - til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer og mange andre lejligheder.

På modsatte side kan du se et par af de reaktioner jeg har fået fra personer der har fået skrevet en tale af taleskriveren.dk.

God læselyst!

Tale til Gommens Brud ved deres bryllup
 

Hej Jørgen,

Bare en tilbagemelding på talen. Det gik rigtigt godt, og hun blev rigtig glad. Så det var dejligt, og det kunne ikke være bedre. Så rigtig mange tak for hjælpen!

 

 

Tale til forældres Guldbryllup
 

Kære Jørgen

Vel tilbage i Frankrig efter en dejlig omend lidt kølig weekend i
Danmark har jeg nu et par minutter til at give dig et respons på talen, som du skrev til mig eller rettere sagt på mine vegne til mine forældres guldbryllup.

Den var en succes, og jeg fik megen ros. Jeg havde ændret et par
detaljer i selve talen men ellers holdt jeg mig til det skrevne ord.
Efter at have gennemlæst dine gode råd øvede jeg mig næsten hver dag de sidste 10 dage inden festen, hvilket i høj grad kan anbefales. Jeg følte mig sikker og kunne lade blikket glide hen over gæsterne flere gange under talen, fordi jeg var fortrolig med indholdet. Samtidig blev det også en mere naturlig fremførelse.

Mine forædre blev meget glade for talen, som var holdt og skrevet i min "stil", hvilket er vigtig. Med min stil mener jeg, at den afspejlede meget godt den person jeg er, det som jeg står for, og den måde som jeg formulerer mig på. Sproget i talen var enkelt og ligetil, og jeg sørgede for at holde pauser/trække vejret, hvilket gjorde at folk bedre kunne absorbere og fastholde indholdet af talen.


Jeg har fået mod på at holde taler! Så tusind tak for indsatsen.

Mange hilsener
Ulla

 

Tale til datters konfirmation
 

Kære Jørgen,

Tusind tak for din tale og lykønskning med Kathrine. Vi havde sådan en god dag, som hun havde ventet på i måneder. Hun var bare så glad for dagen.

Og talen var en ubetinget succes - der blev både grinet og grædt - og der var jo netop sådan et godt flow i talen. det kom faktisk lidt bag på os, hvor rørt Kathrine (og nogle af gæsterne) blev, men det var jo, fordi du havde ramt lige netop vores "Tulle".

Der var mange af gæsterne der roste talen som blev holdt af "far" - og de spurgte, om vi selv havde skrevet den. Det tog vi selvfølgelig ikke æren for - så vi har givet dit navn videre.

Endnu engang tak!

Hilsen

Per & Karin

 

Tale til barndomsvens fødselsdag.
 

Bonjour Jørgen,

Det var en fantastisk tale - godt skrevet og med lidt øvelse blev det til den helt rigtigt stemning (både sjov og følsom). Men det vigtigste var helt klart, at talen udbragte mine følelser for min gode ven - og det gjorde den fuldt ud!

Jeg vender tilbage næste gang, jeg skal bruge en god tale !

Bedste hilsner

Klaus Rune Hansen